Bogklubben

Godt Nytår! januar 10, 2009

Gemt under: Uncategorized — caneva @ 5:52 pm

Håber I begge er kommet ind i det nye år med bravour. Og Susanne, håber du nyder tiden med den lille ny – har han fået et navn endnu?

Hvis jeg nu kaster nogle læseforslag på bordet – hvad siger I så til at vi mødes og diskuterer, hvilken vi skal læse?

Hvilke dage vil passe jer og hvor?

Forslag (alle karakteriseret ved at de står ulæste på min bogreol):

‘Slip mig aldrig’ af Kazuo Ishiguro

(Kathy, Ruth og Tommy bor på Hailsham, en kostskole i England. Her passes og uddannes de af forskellige værger. Alt ånder fred og idyl, men snart ved vi, at dette langtfra er sandheden.)

‘Den fjerde hånd’ af John Irving

(En aften forfatteren John Irving sad og så på et indslag i TV sammen med sin kone om den første håndtransplantation i USA, sagde hans kone : “Hvad nu hvis donorens enke forlanger at få besøgsret til hånden ? “
Det spørgsmål inspirerede forfatteren til at skrive denne roman.)

‘Komplottet mod Amerika’ af Philip Roth

(Flyverhelten Charles A. Lindbergh vinder over Franklin D. Roosevelt ved præsidentvalget i 1940, og isolationisten Lindbergh lægger en ny politisk kurs for USA, som kommer til at gå ud over den jødiske del af befolkningen)

‘Livret’ af Kristian Ditlev

(Da Robin, som er madanmelder ved et dagblad, mister sin japanske kone, Midori, som begår selvmord, forsøger han at genvinde sin psykologiske ligevægt og retten til et anstændigt liv, via et hektisk liv som bringer ham kloden rundt, til excentriske madoplevelser og bizarre oplevelser.)

 

Leave a Reply